Findes der dumme ledere, dumme forældre og dumme medarbejdere?

Jeg tror det ikke!

Men jeg inviteres jævnligt til at afhjælpe besvær, som er opstået, “fordi X er besværlig at samarbejde med”. Jeg tror derimod på, at der findes fortællinger om at nogen er dummeog jeg erfarer ofte, at disse fortællinger opstår, når vi ikke ved hvordan vi skal håndtere relationerne til dem, som vi ender med at give prædikatet dum, eller besværlig, eller hvad det nu kan være.

Min konklusion er, at der ikke findes dumme mennesker, eller besværlige mennesker, men derimod besværlige relationer.

Når vi snyder os selv til at få navngivet nogen som “dum”, så åbner vi op for at en række handlinger kan blive legitime. Hvis det er en leder, så kan man næsten “gratis” latterliggøre nogle af lederens handlinger og beslutninger. Hvis det er forældre eller andre pårørende/borgere, så kan man mistænkeliggøre vedkommendes motiver, eller undgå dialog, eller bare bekræfte kolleger i en fortælling om, at den eller den er ganske besværlig. Hvis det er en medarbejder eller kollega, så kan handlingerne have karaktér af undgåelse og på den måde sikrer man, at man IKKE får nye og måske positive erfaringer med vedkommende, og dermed kan fortællingen fastholdes.

Når nogen fortæller dig, at nogen er dum eller besværlig, eller noget andet, så er det sjældent særligt interessant. Det interessante er, hvorfor der er brug for en sådan fortælling, hvilken adfærd fortællingen legitimerer og hvordan man kommer fri af en fortælling, som kan dræne energien hos alle og lukke af for nye muligheder.

Når jeg inviteres ind til at hjælpe med at håndtere nogen som er dum, så ender vi som regel med at undersøge hvad fortællingen om den dumme hjælper os med, eller hvad den beskytter os imod. Indimellem beskytter den os imod erkendelsen af faglig afmagt, eller faglig uformåen. Andre gange hjælper fortællingen os med at have en ekstern konflikt, så vi holder de indre konflikter i skak.

Det handler altid om at komme fri af negative fortællinger, fordi negative fortællinger låser os fast og forhindrer os i at få nye perspektiver på samarbejdet. Det handler om at få kigget bag fortællingerne og få løst de grundlæggende konflikter.

Næste gang du hører om nogen som er dum, så prøv at være nysgerrig på, hvorfor der er brug for netop den fortælling om den person, og hvad det er som fortælleren ikke har lyst til at se på hos sig selv . Tænk på, om det er relationen der skal ses på, og ikke individet.